STIMULASTIK

Stimulastik er stimulering og gymnastik for børn i alder 2-12 måneder og deres forældre. Undervisningen vil indeholde lege og aktiviteter, som styrker dit barns bevægelsesglæde og sansemotoriske udvikling. I timen vil vi stimulere de 3 basale sanser: balancesansen, muskel-ledsansen og berøringssansen ved at benytte sjove redskaber som fx rullebræt, faldskærm, og sansekasser.

Holdet er altid tilrettelagt efter et fast mønster for at skabe tryghed for barnet. Timen vil variere mellem øvelser som laves i fællesskab, og individuelt med dit barn på små aktivitetsstationer. Du vil få øvelser med hjem, som let kan laves i dagligdagen.

Stimulastik er et ergoterapeutisk træningskoncept og har desuden en positiv effekt på børn, som er født for tidligt, har øreproblemer, er meget urolige og motorisk usikre.
Kom og vær med til en sjov og lærerig time.


Hold: 2-6 mdr. 6-12 mdr. 9-16 mdr.
Hvornår: Se holdplan
Medbring: Tag gerne behageligt tøj på. Vi har måtter og alt udstyr.
Underviser: Else Westerman