Dans med baby

En fantastisk mulighed for mødre og fædre på barsel, der ønsker at bevæge sig sammen med deres baby til en hyggelig stund med dans og musik.
På Babydans-holdet har vi baby i bæreredskab eller på armen, og du vil lære en række forskellige dansetrin og bevægelser, som er specielt egnet til at baby kan være med, og til at vi kan udvikle musikaliteten gennem dans og bevægelse for både voksen og barn. Vi kommer igennem forskellige dansegenrer, og vi holder det til et niveau, hvor alle kan være med.

Musikken bliver en kæmpe blanding af nyt og gammelt popmusik, instrumental, afrikansk og latininspireret og børnemusik. Du behøver altså ingen tidligere danseerfaring eller stor rytmesans, du skal bare komme lige som du er og have en fest med dit barn :-)
På holdet vil der også være lidt undervisning i babymotorik med fokus på sanglege med bevægelse. Fordelingen er ca. 60/40. Husk bæresele, hertil anbefaler vi at barnet sidder indadvendt af ergonomiske årsager.


Hold: 0-14 mdr m/voksen (så længe de gider sidde i bæresele).
Hvornår: Se holdplan
Medbring: Bæresele og evt. indendørs sko. Vi har måtter og udstyr.
Underviser: Terese Christensen, Amira Laursen