VELKOMMEN TIL KIDS KOLLEKTIVE

Kids Kollektive er et aktivitetshus på Frederiksberg for gravide, babyer og småbørnsfamilier. Siden vi åbnede i 2021, har vi arbejdet for at skabe et sted, hvor bevægelse, udvikling og fællesskab går hånd i hånd.

Vi tilbyder over 40 hold om ugen, lige fra babymotorik, babyrytmik, stimulastik og power parent til gravidyoga, fødselsforberedelse og gravidtræning. Her er der plads til både de små og deres voksne, uanset om du kommer for at styrke din babys udvikling, få ny viden eller møde andre familier i samme livsfase.

Vi er stolte vindere af Børsen Gazelle 2026 og Årets Barselstilbud 2024. For os er det to særlige anerkendelser, der afspejler vores passion for at skabe et univers, som stadig flere familier har lyst til at være en del af.

Vi tror på, at leg, bevægelse og sansemotorik er vigtige elementer i børns udvikling. Derfor skaber vi aktiviteter, der stimulerer babys sanser og motorik og giver inspiration til leg og udvikling både hos os og derhjemme.

Men Kids Kollektive handler om meget mere end aktiviteter. Vi ønsker at skabe et trygt og inkluderende fællesskab, hvor ingen skal føle sig alene på barsel. Et sted, hvor du kan dele glæder og udfordringer med andre, få ny inspiration og være en del af et fællesskab med plads til både mor og far.

Med vores medlemskaber får du fri adgang til vores hold, så du kan komme igen og igen og finde de aktiviteter, der passer til dig og din baby. I vores webshop finder du desuden nøje udvalgte produkter, der inviterer til leg, sansestimulering og udvikling.

Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen hos Kids Kollektive, hvor vi sammen skaber gode oplevelser og en dejlig start på familielivet. ❤️

Gitte Rasmussen - Stortjop.jpg

Stifter og ejer af Kids Kollektive

Gitte Lundström

Har datteren Laura og sønnen Arthur

Gift med Elías Lundström

Elsker børn, bevægelse, leg og musik