Babyklang - nyt koncept i huset

Et åndehul til dig på barsel

Et rum der vil mindre.
Langsommere.
Blidere.

Et sted hvor både mor og barn kan lande.

Babyklang er skabt som et blidt modspil til en hverdag med mange indtryk og et ofte højt tempo. Her inviteres du og din baby ind i et sanseligt og roligt univers, hvor nervesystemet får lov at falde til ro.

Gennem klang, rytme og blide toner skabes et lydlandskab, der virker regulerende og samlende. De harmoniske lydbølger bevæger sig gennem kroppen og hjælper jer med at give slip, finde ro og lande i en fælles rytme af tryghed og nærvær.

Vi starter med at lande gennem følesansen. Med nænsom berøring og blid babymassage stimuleres frigivelsen af oxytocin – kroppens kærligheds- og tilknytningshormon – som styrker forbindelsen mellem dig og din baby og skaber en dyb følelse af ro.

Herefter guides du ind i en rolig kropsscanning, hvor du får mulighed for at slippe spændinger og finde hjem i din egen krop. Når kroppen falder til ro, følger sindet med – og det mærker din baby.

Til sidst lægger I jer til rette, og rummet fyldes med klange fra blandt andet syngeskåle, koshi chimes og blide rytmer. Lydene taler direkte til kroppen og skaber en stille, ordløs kommunikation, som beroliger og samler jer.

Når du finder ro, smitter det.
Barnets nervesystem spejler dit – og sammen kan I synkronisere i en fælles rytme af hvile og tryghed.

I Babyklang er der ikke noget, du skal kunne.
Du behøver ikke præstere.
Du må bare være.


Hold: 2-6 mdr.
Hvornår: Se holdplan
Medbring: Tag gerne behageligt tøj på. Vi har måtter og alt udstyr.